Ishundurs Tyra - Islandsk Fårehund med krummer i                         

  "Førsteholdets førstedame Kempa Tyradottir"

                              

Kempa er bosiddende i det midt-jyske, hvor hun bor hos Bodil og Jørgen. Hendes primæropgave er selvfølgelig opgaven som elsket familiehund. Derudover er hun godt igang med sin karriere som udstillingshund.

 

I sine 3 performance som hvalp indhentede hun 3 x SL(særdeles lovende)

 

Kempa har nu været udstillet flere gange  som junior-hund, der alle har givet

 

 "EXCELENT".

 

En titel som både Jørgen og

Kempa kan lide.

 

På IF-Træffet i 2011 blev Kempa i Klub-cuppen bedste "Bølletæve"

 

 

<Link til Kempas Blog

 

Kempa er desuden "lånehund" hos

 

<Bernt og Dorte

 

 

<link til Ans Hundehotel & skole

 

    

 

 

 

 

Kempa 2 år (foto: Bernt)

 

 

 

Kempa gennemførte unghundementaltesten d. 3. september 2011

Hun fik et brag af et resultat med ikke mindre end 14 plettere

Et resultat, som ikke mange iffere kan præstere

 

 

Kempa 18 mrd gammel - foto Dorte Reitzel

/ DKK - Bjeringbro udstilling sep-2011

 

                

 

11 måneders nyt fra Kempa

 

Idag er det 11 måneder siden førsteholdet så dagens lys, og set i bakspejlet er tiden jo bare "fløjet afsted". For Kempas vedkommende er det flere måneder siden, hun stort set var udvokset, - både i højde og drøjde, og vægten siger idag præcis 11 kg og højden er stadig ca. 40 cm. Måske vil hun med tiden tage lidt mere på i vægt, men hendes færdighøjde er helt sikkert nået, og den passer rigtig flot til de øvrige proportioner. Lige for øjeblikket "afpelser" hun, så vi må håbe, der er nok tilbage af hende, til udstillingen i Fredericia på søndag.

 

I aftes var vi til ringtræning, og her var der 7 hunde fordelt på 7 forskellige hunderacer - næsten en "DKK miniudstilling". De fleste af dem har vi trænet med flere gange, så dem er Kempa vant til, men en lille Pomeranier var der for første gang, og den gik lige bagefter os. Kempa syntes vist, det var "en underlig fætter", for hver gang vi skulle lave "Wilfred Olsen" opstilling og stå pænt for dommeren, vendte Kempa sig rundt med rumpen mod mig, og skældte ud på Pomsen - lidt af en udfordring. Ringtræneren kunne godt se, at det stressede mig lidt, og sagde, at det var vigtigt at bevare roen, og at det var rigtig god træning (for mig!), at blive udfordret af en hund, som ens egen ikke lige synes om.

 

Kempa "arbejder nu for føden" ved næsten alle fodringer. Vi har gennem lang tid - uden særligt held - forsøgt at give hende foderet i en cola flaske, men først her for 1 uges tid siden har hun helt knækket koden til at få det vippet/snurret ud af flasken. Måske hænger det sammen med at Bodil prøvede at give hende foderet i en kildevands flaske i stedet. Selv om det lyder lidt underligt, så er vi rigtig glade for at Kempa endelig "Har slået sig på flasken"! Det er jo gratis beskæftigelse og udfordring, som hun hermed får - og som vore 2 tidligere hunde har været udsat for næsten dagligt. Kempa bearbejder dog flasken med poten, hvor vore forrige hunde anvendte snuden. Om sommeren er fodring udendørs selvfølgelig langt at foretrække, med foderet spredt godt ud på græsset - det giver mere arbejde til næsen. Lille videoklip af Kempa "på flasken" er lagt ind på You-tube.

 

Enkelte dage slår lømmelalderen rigtig meget igennem for øjeblikket, og så kan fruen i huset her godt sige efter en træning, at nu er der en hund billigt til salg! Heldigvis er der flest dage, hvor vi kan sige til hinanden, at det gik rigtig fint idag på gåturen - eller at trunten fik ros af træneren idag, og sådan regner vi med, at de næste mange måneder vil veksle lidt - og hvor der er nogle dage, hvor der skal "investeres" lidt mere til fremtiden.

 

Da vi i lørdags var på vej hjem fra Randers, spottede vi en mand i vejkanten et par hundrede meter fra, hvor vi bor - godt klædt på med vandrestøvler og varm hue, og med et kæmpe kamera hængende over skulderen. "Det er garanteret Bernt" sagde jeg til Bodil - og ganske rigtigt var det "hundelåneren", der havde været på en lang travetur i skoven, og netop havde ringet efter sin Dorte, for at blive afhentet. Det blev lynhurtigt til en aftale om en kop kaffe hos os et kvarter senere, og til en god snak. Bernt lader ikke sådan en mulighed forpasse, og var hurtig til at "skyde løs" med kameraet på trunten.

 

De allerbedste hilsener fra,

Kempas

 

 

<Kempa finder du også på Youtube

 

 

<link til Kempas første 8 uger

 

 

   

 

    

Kontakt: anniel@Ishundurstyra.dk